Træn Trivslen
TRÆN TRIVSLEN er en podcast om at styrke trivslen. Vi fokuserer primært på trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen, hvor vi deler værdifulde indsigter og råd til ledere og medarbejdere om at skabe attraktive arbejdspladser, bæredygtige arbejdsmiljøer og forebygge mentale helbredsudfordringer. Vi udforsker forskellige emner inden for mental sundhed og trivsel med eksperter, fagpersoner og praktikere. Vores mål er at give dig praktiske råd og inspiration til at øge trivslen på din arbejdsplads og generelt i dit liv og arbejdsliv.
Følg gerne med i hele serien og del også gerne dine spørgsmål og kommentarer med os. Og lad os sammen begynde rejsen mod øget trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen.
Vært: Sanne Østergaard Nissen, Lektor og konsulent UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen, Specialkonsulent UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Træn Trivslen
#15 God ledelse – Morten Balle Hansen
”Der findes mange lister om, hvad der kendetegner den gode leder, og der er ingen, der kan leve op til dem. Jeg siger ikke, at man skal slappe af, men man skal tage det med et gran salt alle de her ideer om, hvad den gode leder er”
- Hvorfor er ledelse vigtigt?
- Hvad er god ledelse og en god leder?
- Hvordan kan vi situationsbestemt styrke den gode ledelse i organisationer?
I dette afsnit udfolder min gode kollega Morten Balle Hansen, hvad ledelse og særligt god ledelse er. Vi kommer blandt andet omkring de processer, som er afgørende for ledelse, hvoraf den ene er processen i relation til mål, vision og strategi og den anden proces omhandler organisering, implementering og de relationelle aspekter af ledelse. Morten giver også et interessant indblik i, hvordan ledelse og synet på lederen har udviklet sig historisk set og laver fem historiske nedslag. Morten fremhæver tilmed fire elementer, som indgår i overvejelser om hvad god ledelse er og kommer med anbefalinger til, hvordan man styrker sig selv i sin lederrolle.
Gæst: Morten Balle Hansen er professor ved SDU og programleder for forskningsprogrammet i ledelse ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Værtinde: Sanne Østergaard Nissen
Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen