Træn Trivslen
TRÆN TRIVSLEN er en podcast om at styrke trivslen. Vi fokuserer primært på trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen, hvor vi deler værdifulde indsigter og råd til ledere og medarbejdere om at skabe attraktive arbejdspladser, bæredygtige arbejdsmiljøer og forebygge mentale helbredsudfordringer. Vi udforsker forskellige emner inden for mental sundhed og trivsel med eksperter, fagpersoner og praktikere. Vores mål er at give dig praktiske råd og inspiration til at øge trivslen på din arbejdsplads og generelt i dit liv og arbejdsliv.
Følg gerne med i hele serien og del også gerne dine spørgsmål og kommentarer med os. Og lad os sammen begynde rejsen mod øget trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen.
Vært: Sanne Østergaard Nissen, Lektor og konsulent UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen, Specialkonsulent UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Træn Trivslen
#22 Metakognitiv terapi til arbejdslivet – Henrik Leslye
”Vi har cirka 70 tusinde spontane tanker om dagen … Det er cirka 1 i sekundet, der dukker op af den her type tanker …”
- Hvorfor er det en god idé at betragte sine tanker som en telefon, som du kan vælge IKKE at svare?
- Hvad er en bekymringsbiks?
- Hvordan kan vi aktivt bruge værktøjer fra den metakognitive terapi til at skabe øget mental trivsel i vores dagligdag?
I dette podcastafsnit har vi besøg af erhvervspsykolog Henrik Leslye, hvor vi udforsker metakognitiv terapi i arbejdslivet. Terapiformen, udviklet af psykologiprofessor Adrian Wells fra Manchester Universitet, fokuserer på vores måde at tænke på.
Ligesom i kognitiv adfærdsterapi betragter metakognitiv terapi vores tanker som forbindelsen mellem oplevelser og følelser. Metakognitioner er tanker om vores egne tanker og er udtryk for bevidsthed om vores tankegang. Terapien hjælper med at ændre reaktionen på negative tanker ved at mindske opmærksomheden på dem. Henrik Leslye guider os gennem, hvordan denne terapiform kan anvendes mod stress, angst og depression og i skabelsen af øget trivsel.
Gæst: Henrik Leslye er erhvervspsykolog, foredragsholder, underviser, coach, strategisk rådgiver og metakognitiv terapeut
Værtinde: Sanne Østergaard Nissen
Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen