Træn Trivslen

#37 Coachingens fremtid og 3. generations coaching – Reinhard Stelter

Sanne Østergaard Nissen & Julie Kowal Kristiansen Season 1 Episode 37

”Hvad jeg synes i stigende grad er betydningsfuldt, det er jo samtaler, hvor vi forholder os menneske til menneske. Det er jo det, som vi er totalt i underskud.”

  • Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på hvilken generation af coaching, du tager udgangspunkt i?
  • Hvad kendetegner de tre forskellige generationer af coaching?
  • Hvordan kan vi udfolde tredje generations coaching og derigennem skabe transformative dialoger?

I dette podcastafsnit er vi igen på besøg hos professor i coachingpsykologi, Reinhard Stelter, til en spændende dialog om coaching. Denne gang samtaler vi om udviklingen inden for de forskellige generationer og fremtiden for coaching med udgangspunkt i Reinhards nye bog ’Coachings fremtid’. Fra lineære til mere cirkulære tilgange, som åbner op for nye verdener.

Reinhard deler sine tanker om, hvordan coaching kan udvikle sig til transformative dialoger - dialoger, der skaber ny selvopfattelse og -forståelse. Som coachholder er det vigtigt at have den grundindstilling; at være på den andens vegne og præmisser, men samtidigt se sig selv gennem den anden. Det skaber ligestilling, indføling og medtænkning - en venligstemt direkthed præget af nærvær og mod.

Gæst: Reinhard Stelter er professor i coachingpsykologi på Københavns Universitet, coach og konsulent i egen praksis og forfatter til flere bøger om coaching, herunder ‘kunsten at dvæle i dialogen’ og ‘Tredjegenerations coaching’

Værtinde: Sanne Østergaard Nissen

Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

People on this episode