Træn Trivslen
TRÆN TRIVSLEN er en podcast om at styrke trivslen. Vi fokuserer primært på trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen, hvor vi deler værdifulde indsigter og råd til ledere og medarbejdere om at skabe attraktive arbejdspladser, bæredygtige arbejdsmiljøer og forebygge mentale helbredsudfordringer. Vi udforsker forskellige emner inden for mental sundhed og trivsel med eksperter, fagpersoner og praktikere. Vores mål er at give dig praktiske råd og inspiration til at øge trivslen på din arbejdsplads og generelt i dit liv og arbejdsliv.
Følg gerne med i hele serien og del også gerne dine spørgsmål og kommentarer med os. Og lad os sammen begynde rejsen mod øget trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen.
Vært: Sanne Østergaard Nissen, Lektor og konsulent UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen, Specialkonsulent UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Træn Trivslen
# 36 Hvem passer på chefen? - Louise Dinesen
”Tænk sig en gang: Nu har jeg været i topledelse i 25 år, der er aldrig nogen fra HR, eller en arbejdsmiljørepræsentant, eller en tillidsrepræsentant, eller en lederkollega, der har stillet mig det spørgsmål. Heller ikke en bestyrelse eller andre. Det er noget, jeg helt selv har måtte tage mig af, og hvor var det dejligt, at du bare stillede det spørgsmål.”
- Hvorfor skal vi nu også passe på vores chefer - er det ikke nok, de passer på os?
- Hvad er ledertrivsel og hvad dræner ledere og/eller giver dem energi?
- Hvordan passer vi bedre på hinandens trivsel – også vores leders?
I dette afsnit af Træn Trivslen sætter vi fokus på et ofte overset emne: lederens trivsel og arbejdsmiljø. Vi har interviewet Louise Dinesen om, hvem der passer på chefen, og hvorfor der er behov for langt større opmærksomhed på dette område. Ledere arbejder i et højrisikomiljø med mange udfordringer, men alt for sjældent ses konkrete strategier, der styrker deres mentale sundhed.
Når lederens trivsel er under pres, går det ud over både deres energi, organisationens præstationer og medarbejdernes trivsel. Louise Dinesen giver indsigt i, hvordan vi kan arbejde strategisk med ledertrivsel til gavn for alle.
Lyt med og få konkrete anbefalinger til at passe bedre på dem, der passer på os.
Gæst: Louise Dinesen er erhvervs- og krisepsykolog med speciale i ledelse, psykosocialt arbejdsmiljø, interne kriser og organisatoriske forandringer. Hun er desuden redaktør af tidsskriftet ’Erhvervspsykologi’ og medforfatter til bøgerne ’Kort & godt om kriseledelse’, og senest ’Hvem passer på chefen’?
Værtinde: Sanne Østergaard Nissen
Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen