
Træn Trivslen
TRÆN TRIVSLEN er en podcast om at styrke trivslen. Vi fokuserer primært på trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen, hvor vi deler værdifulde indsigter og råd til ledere og medarbejdere om at skabe attraktive arbejdspladser, bæredygtige arbejdsmiljøer og forebygge mentale helbredsudfordringer. Vi udforsker forskellige emner inden for mental sundhed og trivsel med eksperter, fagpersoner og praktikere. Vores mål er at give dig praktiske råd og inspiration til at øge trivslen på din arbejdsplads og generelt i dit liv og arbejdsliv.
Følg gerne med i hele serien og del også gerne dine spørgsmål og kommentarer med os. Og lad os sammen begynde rejsen mod øget trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen.
Vært: Sanne Østergaard Nissen, Lektor og konsulent UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen, Specialkonsulent UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Træn Trivslen
#52 særafsnit 3: Lederskabskunst – Håb
Sanne: ”Så håb er jo forudsætningen næsten for at stå op om morgenen, ik?”
Ole: ”Det er det faktisk.”
Sanne: ”Hvis der ikke er noget at stå op til …”
Ole: ”En ny dag truer.”
Sanne: ”En ny dag … lokker.”
Ole: ”Truer.”
Sanne: ”Så håb og lederskabskunst – hvordan hænger det sammen?”
Ole: ”Ja, det er et meget vigtigt spørgsmål – for mig at se, så er det sådan så lederen er et menneske, der skal indgyde håb.”
Velkommen til endnu et afsnit af denne særlige udgave af Træn Trivslen. Serien består af syv samtaler om lederskab som kunst – ikke som kontrol eller strategi, men som en menneskelig skaberkraft, der former og forvandler verden gennem følelse, tanke, vilje og samtale.
Sammen med filosof Ole Fogh Kirkeby har jeg, Sanne Østergaard Nissen, skrevet bogen Lederskabskunst – kunsten at være en nærværende leder, der mestrer følelserne og de svære samtaler. Her i podcasten folder vi bogens idéer ud – i samtaler, hvor vi ikke søger endegyldige svar, men åbner rum for erkendelse, forvandling og handling.
I dette tredje afsnit kredser vi om håbets rolle i liv og ledelse og stiller spørgsmålene:
- Hvorfor er håb – som drivkraft, retning og menneskeligt fundament – så afgørende i liv og ledelse?
- Hvad vil det sige at lede med håb – og hvordan adskiller det sig fra naiv optimisme, urealistisk positivitet eller falsk håb?
- Og hvordan kan ledere holde håbet levende i sig selv og andre, når kompleksitet, modstand og usikkerhed præger virkeligheden?
Hvad håber du på? Vi håber, at noget i samtalerne vil kalde på dig. En sætning, en stilhed, en stemning – noget, der bliver hos dig og sætter sig som en sommerfugl i spiralær opadgående bevægelse – en forvandling.
Tak fordi du lytter.
Gæst: Ole Fogh Kirkeby er mag. art og Dr.phil., professor emeritus i Ledelsesfilosofi ved CBS, og direktør for Center for Kunst & Lederskab. Han er forfatter til over 40 bøger bl.a. om begivenheden som centrum i vort liv, om protreptik og ledelse.
Værtinde: Sanne Østergaard Nissen
Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen
Få 30% rabat på LEDERSKABSKUNST – forudbestil hos Djøf Forlag: https://djoefforlag.dk/products/lederskabskunst
Brug koden lederskabskunst ved checkout. Koden virker med både store og små bogstaver.