Træn Trivslen
TRÆN TRIVSLEN er en podcast om at styrke trivslen. Vi fokuserer primært på trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen, hvor vi deler værdifulde indsigter og råd til ledere og medarbejdere om at skabe attraktive arbejdspladser, bæredygtige arbejdsmiljøer og forebygge mentale helbredsudfordringer. Vi udforsker forskellige emner inden for mental sundhed og trivsel med eksperter, fagpersoner og praktikere. Vores mål er at give dig praktiske råd og inspiration til at øge trivslen på din arbejdsplads og generelt i dit liv og arbejdsliv.
Følg gerne med i hele serien og del også gerne dine spørgsmål og kommentarer med os. Og lad os sammen begynde rejsen mod øget trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen.
Vært: Sanne Østergaard Nissen, Lektor og konsulent UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen, Specialkonsulent UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Træn Trivslen
#58 Visionboard for arbejdslivet – Kristine Karlshøj
Altså allerførst, så handler visionboard for mig om, at det er ikke verden, der ændrer sig, men det er vores blik ind i verden. Når vi visualiserer, så skaber vi et blik ind i verden. Visualiseringen muliggør vores drøm.”
- Hvorfor giver det mening at tage visionboards og klippe-klistre alvorligt, når vi taler arbejdsliv, strategi og ledelse – og ikke “bare” som hygge og ønsketænkning?
- Hvad sker der med vores trivsel, retning og mod, når vi begynder at se vores arbejdsliv i billeder i stedet for kun i regneark, jobopslag og to do-lister?
- Hvordan kan ledere, medarbejdere og studerende helt konkret bruge visionboards som en opmærksomhedspraksis, der bygger bro mellem fakta og følelser i arbejdslivet?
I dette afsnit af Træn Trivslen har jeg besøg af Kristine Karlshøj – designer, ledelsescoach, procesdesigner og underviser på UCL. Vi taler om visionboards for arbejdslivet:
– hvorfor visionboards ikke (bare) er “law of attraction” og positivitetspladder,
– hvordan Kristine arbejder med visionboards som en faglig, analytisk og dybt menneskelig opmærksomhedspraksis,
– og hvad der sker, når vi bruger billeder, symboler og komposition til at forstå vores næste skridt i arbejdslivet – alene og i fællesskaber.
Kristine deler konkrete eksempler fra sin egen praksis: års-visionboards for hendes virksomhed, et “budgetboard” hun tog med i banken, og store fælles boards udviklet med personalegrupper, der havde brug for en ny retning. Undervejs folder vi også, hvordan visionboards kan bruges i ledelsesudvikling, på personalemøder og i perioder med personlig transition, hvor næste skridt ikke længere kan tænkes frem – men skal visualiseres, mærkes og handles på.
Gæst: Kristine Karlshøj er designer, ledelsescoach, procesdesigner og underviser på UCL.
Værtinde: Sanne Østergaard Nissen
Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen